På trods af den høje kvalitet i dansk kønsforskning så er der på mange områder tale om et regulært videns-vakuum på grund af den svingende prioritering af dette felt. Sammenlignet med Sverige har den danske vidensproduktion været ganske beskeden. I Sverige er der således indenfor området kønsforskning over de sidste årtier produceret ca. 600 afhandlinger, mens tallet i Danmark ligger på mellem 60-70. Samtidig er den estimerede forskerrekruttering i de kommende år meget beskeden. I forbindelse med etablering af den nordiske forskerskole for tværvidenskabelig kønsforskning i 2004 var den fremskrevne forskerrekruttering for Danmark på 17 ph.d. studerende, mens de tilsvarende tal for Norge og Sverige var 41 og 79!
På denne baggrund vil det være helt oplagt, at der satses på en øget rekruttering og vidensproduktion på dette felt i Danmark. Mainstreamingstrategien har betydet, at der både i EU og i en række europæiske lande i de senere år er sket en opprioritering af den forskningsmæssige indsats, når det gælder forskning i køn og køn i forskning, mens Danmark stadig halter bagud.
Der har kun været få øremærkede midler til kønsforskning i Danmark (Kvindeforskningsinitiativet i 1985 og Kønsbarriererprojektet afsluttet ca. 2002) i modsætning til Norge, hvor to store kønsforskningsprogrammer gennem de sidste 10-12 år har fordelt midler på over 100 mio til kønsforskningen. Nogle af disse midler kommer direkte fra regeringsorganisationer, f.eks. til forskning i bøsser og lesbiskes livsvilkår og til forskning i familiernes forhold. Men modsat i Danmark bliver disse bl.a. kanaliseret gennem forskningsrådet og bliver derfor underkastet en videnskabelig snarere end en politisk vurdering. Det betyder i dag, at der er en stor gruppe af ph.d.ere og postdoktorer samt professorer i Norge på området og en meget stor fond af viden inden for køn og ligestilling. Der er samtidig kønsforskningscentre ved alle universiteter. I Danmark er centrene hensygnende og vidensopbygningen tilfældig og med store huller.
Et samlet program for kønsforskning vil betyde et tiltrængt løft til kønsforskningen og sikre vidensproduktion og forskerrekruttering. Kønsforskning kan desuden yde værdifulde bidrag til den omfattende reformproces, som universiteter og forskning gennemløber i disse år ikke mindst på centrale prioriteringer som tværfaglighed, internationalisering og innovativ begrebsudvikling. Endelig kan en samlet satsning på kønsforskning bidrage til at løfte og kvalificere den igangværende implementering af kønsmainstreaming i alle politikområder og offentlige initiativer. Øget viden på dette felt kan bidrage til at kvalificere den offentlige debat og til udformningen af robuste politiske strategier samt til at fremme demokrati og legitimitet af kønsmæssige problemstillinger i Danmark.
15. februar 2008 kl. 17:10 |
Kønsforskning er spændende. Blot er det vigtigt, at den starter ud fra et fordomsfrit grundlag og ikke en feminisme, der på forhånd gør alt for mange antagelser om køn og seksualitet.
Så længe feminismen dominerer kønsforskningen i så høj grad som nu, vil den ikke kunne komme frem til relevante resultater simpelthen fordi, svaret er givet. Er der nogle forskelle, forklares de altid ved fortærskede floskler om patriarkatet og mænds dominans.
Intelligente mennesker gennemskuer straks dette som et noget tyndt afkog af marxisme, hvor alting reduceres til en magtkamp.
Kønsforskning bør derimod tage udgangspunkt i et evolutionært funderet paradigme, så vi kan komme nærmere en videnskabelig korrekt forklaring på, hvorfor vi ser, de forskelle vi gør.