Fra år 2010 skal en del af universiteternes basismidler fordeles på basis af ”kvalitetsindikatorer”. Indikator på kvalitet er ifølge ministeriet et tal, nemlig antallet af publikationer i bestemte videnskabelige tidsskrifter eller af bøger på bestemte forlag, som er opført på såkaldte ”autoritetslister”. Princippet er, at institutionerne får point – og dermed penge – efter hvor mange publikationer, de har i de oplistede tidsskrifter mv. Arbejdet med at udarbejde autoritetslister er nu i gang. Dette arbejde forestås af en styregruppe med repræsentanter fra UBST, Rektorkollegiet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Til at lede det faglige arbejde med at opstille autoritetslisterne har Forsknings- og Innovationsstyrelsen nedsat et Fagligt Udvalg, der skal sørge for de overordnede rammer, bla. at udpege hvilke fag og områder forskningsfeltet skal opdeles i og hvor mange tidsskrifter, forlag mv. hvert fag skal have med på listerne.
Under det faglige udvalg er der pt. nedsat 68 ”bibliometriske faggrupper”, der for hvert fag skal komme med udspil om ”autoritetslister”, der derefter skal godkendes og finjusteres af det faglige udvalg. Derefter kommer et meget centralt element, nemlig at publikationsmedierne skal niveaudeles ud fra ”kvalitet”, og det skal besluttes, hvordan de skal vægtes. Dette gøres af det faglige udvalg efter rådgivning fra de bibliometriske faggrupper.
For en kritisk diskussion af hele projektet se f.eks.
http://professorvaelde.blogspot.com/2007/10/kvalitetsindikatorer.html
Om videnskabsministeriets vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitets¬indikator se f.eks. ”Princippapir for den danske forskningskvalitetsindikator “, på
http://www.dekanblog.sam.au.dk/wp-content/uploads/2007/06/forskningskvalitetsindikatorer_090507.pdf
Mainstreaming
Ifølge ligestillingsloven skal alle planer og vedtag vurderes for deres kønskonsekvenser. Principielt skal det altså også vurderes hvilke konsekvenser indførelsen af ”den danske forskningskvalitetsindikator” og de dertil knyttede bevillingssystemer får for henholdsvis mænd og kvinder. Det skal f.eks. undersøges i hvilken grad mænds hhv. kvinders publikationer kommer til at falde uden for ”autoritetslisterne” og – endnu vigtigere – hvordan de tidsskrifter, hvor hhv. mænd og kvinder publicerer, er blevet vægtet. Endnu er listerne og vægtningerne ikke lavet, men man kan få et fingerpeg om, hvordan det kommer til at gå, ved at se på sammensætningen af de udvalg, der skal udarbejde ”autoritetslisterne”.
Kønsskævhed
Man kan sikkert diskutere om disse udvalg er dækket af lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd (nr. 157 af 1985), således at der skulle være mindst 40% af hvert køn i udvalgene. Men det er ikke til diskussion, at hele arbejdet med at opstille ”autoritetslister¬ne” er præget af en meget høj grad af kønsskævhed.
I den overordnede styregruppe sidder 1 kvinde og 4 mænd (oplysning pr. 1. september 2007), altså en kvinderepræsentation på 20 %. Noget tilsvarende gælder i det overordnede faglige udvalg. Her sidder der 1 kvinde og 5 mænd. I de bibliometriske faggrupper sidder i alt 96 kvinder og 273 mænd, altså en kvinderepræsentation på 26 %. Nedenfor gennemgås kønsskævheden i faggrupperne mere detaljeret.
Kønsskævhed i de bibliometriske faggrupper
Der er i alt nedsat 68 bibliometriske faggrupper med 369 medlemmer. Af disse er 96 kvinder svarende til en kvinderepræsention på 26 %. Kvinderne fordeler sig forskelligt på hovedområder, som det fremgår af nedenstående tabel.
| Hovedområde | Kvinder | Mænd | Kvindepct |
| Humaniora | 39 | 68 | 36 |
| Naturvidenskab og teknologi | 16 | 101 | 14 |
| Samfundsvidenskab | 11 | 38 | 22 |
| Sundhedsvidenskab | 16 | 43 | 27 |
| Tværvidenskab | 14 | 23 | 38 |
| Total | 96 | 273 | 26 |
Der er flest kvinder på humaniora og tværvidenskab og færrest på naturvidenskab og teknologi. 19 ud af de 68 grupper har ingen kvinder blandt medlemmerne. 2 af grupperne har ingen mænd blandt medlemmerne. (Sammensætningen af de enkelte grupper kan ses i Bilag 1.)
16 grupper har mindst 50 % kvinder. I disse grupper er der tilsammen 53 kvinder og 29 mænd. I de resterende 52 grupper er der 43 kvinder og 244 mænd. Selv om kun ¼ af faggruppemedlemmerne er kvinder, er der således ikke gjort forsøg på sprede dem. De er tværtimod koncentreret i nogle bestemte områder, mens der er store og betydningsfulde områder, hvor kvinder slet ikke er repræsenteret.
På naturvidenskab er der ingen kvinder i faggrupperne for Fysik, Matematik, Kemi og Biologi, hvor der sidder i alt 30 mænd. I de klassiske naturvidenskabelige fag er autoritetslisterne således udelukkende udarbejdet af mænd, en interessant konstruktion i en tid, hvor man prøver at rekruttere kvinder til netop disse fag.
På samfundsvidenskab er der i alt to kvinder i faggrupperne for Statskundskab, Samfundsøkonomi, Erhvervsøkonomi og Retsvidenskab (mod 27 mænd). På humaniora er der 3 kvinder mod 22 mænd i faggrupperne for Historie, Filosofi, Vesteuropæiske sprog og Litteratuvidenskab. På sundhedsområdet er der 1 kvinde og 25 mænd i faggrupperne for Medicinske basalfag, Kirurgiske fag, Medicin (Endokrinologi, Gastr. og hepatol., Geriatri, Hjerte, Kar, Luftveje, Hæmatologi, Immunologi, Infektioner, Reumatologi, Nefrologi), Anæstesi, intensiv, akut, Farmakologi og toksikolog og Dermatologi og Venerologi.
Inden for alle hovedområder, at der er således en meget stærk tendens til, at mændene sidder på de ”gamle”, ”tunge” fag, mens de relativt få kvinder er placeret i de ”nye” fag, der ofte i det videnskabsinterne hierarki anses for at være mere perifere – uanset deres samfundsmæssige betydning..
I modsætning til en ligelig repræsentation af køn er der lagt stor vægt på en ligelig repræsentation af institutioner. Med nogle få undtagelser er alle institutioner (for hvem området er relevant) repræsenteret i alle faggrupper. At det forventes at faggruppernes sammensætning får væsentlig betydning for den fremtidige ressource tildeling kan også ses af medlemssammensætningen. Blandt faggruppemedlemmerne er ca. 70 % professorer (el. lign.), hvad der ligger langt over professorandelen i dansk forskning..
Formandsposter
Efter udnævnelsen af faggrupperne virker det som om nogen har sagt ”Ups”, da man har set hvor få kvinder der var i udvalgene, hvorefter man har forsøgt at kompensere ved udnævnelsen af formænd, idet 23 af de 68 faggrupper har kvindelige formænd.
Kønsfordelingen i de enkelte bibliometriske faggrupper kan læses på følgende link
http://koensforskning.files.wordpress.com/2008/02/bilag-bibliometriske-faggrupper.doc
