Martin Munk, professor ved Sociologi på Aalborg Universitet, anklager i et interview i Politiken (24. oktober) kønsforskere og elitefeminister for at ignorere drengene og deres problemer i uddannelsessystemet.
Når Martin Munk(MM) siger, at kønsforskerne ikke taler om ’ de svage drenge’, så er det simpelthen ikke rigtigt. Vi anbefaler ham at starte hos den amerikanske kønsforsker Michael Kimmel. Han har i mange år beskæftiget sig lige præcis med denne gruppe. Så sent som i 2007 deltog han på den årlige danske konference om kønsforskning, hvor han netop talt om de uuddannede drenge. Men MM var helt tydeligt ikke med her.
Kimmels konklusion var – i modsætning til MM – at det ikke er feministerne og kønsforskerne som udgør problemet for drengene, men derimod den snævre manderolle som ikke tillader drengene ret meget spillerum til at udforske deres identitet. Problemet for drengene opstår, når omverdenen forventer at de skal opføre sig som neandertalere, som ikke kan tale i hele sætninger , mens drengene samtidig skal leve i det moderne videnssamfund, hvor man klarer sig bedst med en uddannelse, og hvor det hjælper at kunne forholde sig refleksivt til identitet, parforhold og børn.
MM er imod kvoter, når det drejer sig om at få kvinder ind i lederstillinger. Men samtidig så skal skolerne indrettes så de passer til MMs forestillinger om drenge – det er muligvis ikke kvoter, men det er da i hvert fald at indrette systemet med fokus på en bestemt gruppe med et bestemt køn – nemlig hankøn. Som altid, fristes vi til at sige, for det skolesystem vi har i dag, er jo ikke, som MM siger, indrettet særligt på pigerne, derimod er det pigerne der har lært de tidligere maskuline dyder – at være akademiske og tænke abstrakt – og det har pigerne lært så grundigt, at de nu har overtaget systemet, men så laver hjælpsomme sjæle som MM da bare systemet om!
Desuden, hvor efterlader MMs fysisk udfordrende skole alle de drenge som ikke kan genkende sig selv i MMs abeunivers? Og hvis man forfalder til det adfærdsbiologiske standpunkt, at drenge ikke kan sidde stille, for de har jo så meget testosteron i kroppen, så vil vi bare lige på forhånd oplyse om, at det er en stor og problematisk løgn, at drenge skulle være så testosteron-prægede at de ikke kan sidde stille. Igen, bare spørg Michael Kimmel! At drenges hormoner er blevet forklaring på deres manglende uddannelsesniveau, svarer til tidligere tiders forklaring af kvinders manglende uddannelse med kvinders livmoder, som gjorde at de hverken kunne koncentrere sig længe nok til at lære noget eller tænke abstrakt – og som MM selv nævner – så burde begge påstande være modbevist i dag.
Det er altså helt andre steder end i fysikken vi skal have fat, hvis vi skal hjælpe drengene til et højere uddannelsesniveau – og det synes vi (kønsforskere og elitefeminister) faktisk, at vi skal. Men hvis vi ikke får nedbrudt automatforklaringerne eller kan tilbyde nogle mere differentierede rollemodeller for drengene, så hjælper det ikke! Tværtimod så taber vi endnu flere drenge i uddannelsessystemet, fordi de partout skal ud og klatre i træer inden de bliver tilbudt differentieret undervisning med både maskuline og feminine forbilleder.
Det er utrolig trist, at en professor på Sociologi på et dansk universitet kan være så ateoretisk og have så lidt indsigt i det emne han snakker om. Men måske vil han selv sige, at det er fordi han er en mand, og det passer nu en gang bedre til piger/ kvinder at være akademiske og formulere sig abstrakt?
Læs interviewet med Martin Munk her.
Læs Anita Bay Bundegaards signatur her.
