Om Foreningen for Kønsforskning
Foreningen for Kønsforskning i Danmark er en forening af aktive kønsforskere – mænd og kvinder – med meget forskellige baggrunde og fra meget forskellige miljøer, der forsøger at styrke og motivere et aktivt miljø for alle, der interesserer sig for kønnets betydning.
Vi mener, at køn bør være et vigtigt aspekt i forskningen, at kønnet er andet end kvindekønnet, at samfundsdebatten om kønnet er langt fra udtømt, og at det er gennem dialog, debat og diskussioner, at kønsforskningen i Danmark styrkes.
Men vi forholder os ikke udelukkende til forskning. Gennem netværk og faglige diskussioner søger vi at synliggøre kønnets betydning i den offentlige debat. Ligeledes søger vi at påvirke politiske beslutninger, der har betydning for kønsforskningen i Danmark.
Savner du med- og modspil i dit eget arbejde med kønsforhold? Har du lyst til at vide mere om, hvad der rører sig på kønsforskningsområdet i Danmark (og resten af Norden)? Så er Foreningen for Kønsforskning i Danmark måske lige noget for dig.