Ligelønsloven og EU’s mainstreamingsdirektiv

I forbindelse med debat i folketinget 11. april om ligelønsloven har Mainstreamingsnetværket, som Foreningen er med i, udsendt denne pressemeddelelse om regeringens forpligtigelser i forhold til oprettelse af uafhængige institutioner på ligestillingsområdet: Pressemeddelelse: Ligelønslov.

Perspektiv- og handlingsplan

Ligestillingsminiserens perspektiv- og handlingsplan blev diskuteret i Folketinget 2. april. I den forbindelse sendte bestyrelsen en henvendelse til ligestillingsordførerne med vores kommentarer til planen. I den forbindelse inviterer vi foreningens medlemmer til her på bloggen at komme med jeres kommentarer:

Karen Jespersens forord (s. 3) til Perspektiv- og Handlingsplanen er en meget elegant, men også meget indirekte fremlæggelse af den nuværende regerings grundlæggende syn på ligestilling: ligestillingsudfordringerne i de kommende år handler næsten udelukkende om at få de etnisk anderledes integreret i det ligestillede danske samfund. Det er tydeligt, at ‘gammeldags opfattelser’ og ‘gammeldags kønsrollemønstre’ ikke refererer til de moderne og progressive danskere, specielt når dette afsnit afsluttes med en sætning om integration; det handler næppe om integration af danskere med ‘gammeldags opfattelser af, hvad kvinder og mænd kan og bør’? Det er et stort problem, at regeringen således udelukkende ser ligestilling som et problem for ‘de andre’. Dette gør, at mange store ligestillingsudfordringer i forhold til f.eks. arbejdsmarked, prostitution, vold, ledelse (offentlig, privat, politisk), stereotype kønsroller og familieopfattelser bliver usynliggjort.

I forhold til Foreningen for Kønsforsknings interesse områder finder vi det bemærkelsesværdigt,

• at hverken Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet (i modsætning til en lang række andre ministerier) har konkrete planer om at mainstreame deres ressortområde generelt (Videnskabsministeriet vil dog mainstreame innovationspolitikken).
• at forskning i og vidensindsamling om ligestillingsproblemer ikke indgår i de to ministeriers planer.
• at undervisning i ligestilling ikke er planlagt styrket hverken i lærer- eller pædagoguddannelserne. Ligestillingsindsatsen i daginstitutionerne tænkes f.eks. primært baseret på en børnebog og en vejledning.
• at man ønsker flere kvinder i forskning, men ikke planlægger at styrke det vidensgrundlag som indsatsen skal baseres på.
• at selv om en lang række ministerier bidrager med forskningsmidler er det kun Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der opstiller det som et mål at fordeling af forskningsmidler skal være upåvirket af køn
• at overvejelser om ligeløn ikke indgår i målsætningen for hverken Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet
• at en bestræbelse på at inkludere flere kvinder i besluttende fora ikke indgår i målsætningen for de to ministerier (jvf f.eks. den aktuelle kønsskævhed i de bibliometriske grupper)

I nedenstående uddyber vi disse kommentarer.

”Autoritetslister” – ikke noget for kvinder

Fra år 2010 skal en del af universiteternes basismidler fordeles på basis af ”kvalitetsindikatorer”. Indikator på kvalitet er ifølge ministeriet et tal, nemlig antallet af publikationer i bestemte videnskabelige tidsskrifter eller af bøger på bestemte forlag, som er opført på såkaldte ”autoritetslister”. Princippet er, at institutionerne får point – og dermed penge – efter hvor mange publikationer, de har i de oplistede tidsskrifter mv. Arbejdet med at udarbejde autoritetslister er nu i gang. Dette arbejde forestås af en styregruppe med repræsentanter fra UBST, Rektorkollegiet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Til at lede det faglige arbejde med at opstille autoritetslisterne har Forsknings- og Innovationsstyrelsen nedsat et Fagligt Udvalg, der skal sørge for de overordnede rammer, bla. at udpege hvilke fag og områder forskningsfeltet skal opdeles i og hvor mange tidsskrifter, forlag mv. hvert fag skal have med på listerne.

Under det faglige udvalg er der pt. nedsat 68 ”bibliometriske faggrupper”, der for hvert fag skal komme med udspil om ”autoritetslister”, der derefter skal godkendes og finjusteres af det faglige udvalg. Derefter kommer et meget centralt element, nemlig at publikationsmedierne skal niveaudeles ud fra ”kvalitet”, og det skal besluttes, hvordan de skal vægtes. Dette gøres af det faglige udvalg efter rådgivning fra de bibliometriske faggrupper.

For en kritisk diskussion af hele projektet se f.eks.

 http://professorvaelde.blogspot.com/2007/10/kvalitetsindikatorer.html

Om videnskabsministeriets vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitets¬indikator se f.eks. ”Princippapir for den danske forskningskvalitetsindikator “, på

http://www.dekanblog.sam.au.dk/wp-content/uploads/2007/06/forskningskvalitetsindikatorer_090507.pdf

Mainstreaming
Ifølge ligestillingsloven skal alle planer og vedtag vurderes for deres kønskonsekvenser. Principielt skal det altså også vurderes hvilke konsekvenser indførelsen af ”den danske forskningskvalitetsindikator” og de dertil knyttede bevillingssystemer får for henholdsvis mænd og kvinder. Det skal f.eks. undersøges i hvilken grad mænds hhv. kvinders publikationer kommer til at falde uden for ”autoritetslisterne” og – endnu vigtigere – hvordan de tidsskrifter, hvor hhv. mænd og kvinder publicerer, er blevet vægtet. Endnu er listerne og vægtningerne ikke lavet, men man kan få et fingerpeg om, hvordan det kommer til at gå, ved at se på sammensætningen af de udvalg, der skal udarbejde ”autoritetslisterne”.

Kønsskævhed
Man kan sikkert diskutere om disse udvalg er dækket af lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd (nr. 157 af 1985), således at der skulle være mindst 40% af hvert køn i udvalgene. Men det er ikke til diskussion, at hele arbejdet med at opstille ”autoritetslister¬ne” er præget af en meget høj grad af kønsskævhed.

I den overordnede styregruppe sidder 1 kvinde og 4 mænd (oplysning pr. 1. september 2007), altså en kvinderepræsentation på 20 %. Noget tilsvarende gælder i det overordnede faglige udvalg. Her sidder der 1 kvinde og 5 mænd. I de bibliometriske faggrupper sidder i alt 96 kvinder og 273 mænd, altså en kvinderepræsentation på 26 %. Nedenfor gennemgås kønsskævheden i faggrupperne mere detaljeret.

Gender and excellence

KU deltager i forskningssamarbejdet IARU (International Alliance of Research Universities). Et af indsatsområderne er ’Understanding Women in Universities around the Globe’, og her har den københavnske ’campusgruppe’ for nylig foreslået, at ’Gender and Excellence’  blev et prioriteret forskningsområde.

Udgangspunktet var EU-rapporten ‘Gender and Excellence in the Making’ hvor det  fremhæves, at indenfor forskning er  det fremragende (excellence) hverken universelt eller naturligt givet, men er en social konstruktion der er åben for mange slags skævheder og magtkampe.

“Science as a social institution has been dominated by men (white and socially privileged) and their views of what are important and relevant. We can expect this to have a strong influence on dominant discourses and established research agendas and paradigms”. (Gender and Excellence in the Making,  2004)

I rapporten diskuteres aspekter af en (mulig) kønsskævhed i produktion og evaluering af videnskabeligt arbejde. Man finder at køn bl.a ser ud til at spille en rolle når det drejer sig om 1) at karakterisere fremragende forskning, 2) i forhold til de valgte bedømmelseskriterier 3) i valg af eksplicitte og implicitte indikatorer for forskningskvalitet og 4) i den måde kriterierne bliver anvendt på overfor mænd og kvinder.

Nu har KU udvalgt sine egne ’Stjerneforskningsprogrammer’. Blandt de 20 forskningsledere er der 2 kvinder og 18 mænd. Campusgruppen har således grund til at glæde sig over, at deres eget universitet loyalt leverer frisk empiri til studiet af, hvordan ’fremragende forskning’ konstrueres som en mandlig kategori.

Et nationalt kønsforskningsprogram?

På trods af den høje kvalitet i dansk kønsforskning så er der på mange områder tale om et regulært videns-vakuum på grund af den svingende prioritering af dette felt. Sammenlignet med Sverige har den danske vidensproduktion været ganske beskeden. I Sverige er der således indenfor området kønsforskning over de sidste årtier produceret ca. 600 afhandlinger, mens tallet i Danmark ligger på mellem 60-70. Samtidig er den estimerede forskerrekruttering i de kommende år meget beskeden. I forbindelse med etablering af den nordiske forskerskole for tværvidenskabelig kønsforskning i 2004 var den fremskrevne forskerrekruttering for Danmark på 17 ph.d. studerende, mens de tilsvarende tal for Norge og Sverige var 41 og 79!

På denne baggrund vil det være helt oplagt, at der satses på en øget rekruttering og vidensproduktion på dette felt i Danmark. Mainstreamingstrategien har betydet, at der både i EU og i en række europæiske lande i de senere år er sket en opprioritering af den forskningsmæssige indsats, når det gælder forskning i køn og køn i forskning, mens Danmark stadig halter bagud.