Archive for the ‘Ligestilling’ Category

Ligelønsloven og EU’s mainstreamingsdirektiv

10. april 2008

I forbindelse med debat i folketinget 11. april om ligelønsloven har Mainstreamingsnetværket, som Foreningen er med i, udsendt denne pressemeddelelse om regeringens forpligtigelser i forhold til oprettelse af uafhængige institutioner på ligestillingsområdet: Pressemeddelelse: Ligelønslov.

Gender and excellence

24. januar 2008

KU deltager i forskningssamarbejdet IARU (International Alliance of Research Universities). Et af indsatsområderne er ’Understanding Women in Universities around the Globe’, og her har den københavnske ’campusgruppe’ for nylig foreslået, at ’Gender and Excellence’  blev et prioriteret forskningsområde.

Udgangspunktet var EU-rapporten ‘Gender and Excellence in the Making’ hvor det  fremhæves, at indenfor forskning er  det fremragende (excellence) hverken universelt eller naturligt givet, men er en social konstruktion der er åben for mange slags skævheder og magtkampe.

“Science as a social institution has been dominated by men (white and socially privileged) and their views of what are important and relevant. We can expect this to have a strong influence on dominant discourses and established research agendas and paradigms”. (Gender and Excellence in the Making,  2004)

I rapporten diskuteres aspekter af en (mulig) kønsskævhed i produktion og evaluering af videnskabeligt arbejde. Man finder at køn bl.a ser ud til at spille en rolle når det drejer sig om 1) at karakterisere fremragende forskning, 2) i forhold til de valgte bedømmelseskriterier 3) i valg af eksplicitte og implicitte indikatorer for forskningskvalitet og 4) i den måde kriterierne bliver anvendt på overfor mænd og kvinder.

Nu har KU udvalgt sine egne ’Stjerneforskningsprogrammer’. Blandt de 20 forskningsledere er der 2 kvinder og 18 mænd. Campusgruppen har således grund til at glæde sig over, at deres eget universitet loyalt leverer frisk empiri til studiet af, hvordan ’fremragende forskning’ konstrueres som en mandlig kategori.

Kønslig omgang på universitetet

3. januar 2008

Lokalforeningen i København/Sjælland, Gefion – Feministisk Netværk har i det nyeste nummer af Corpus – et magasin for studerende på City Campus ved Københavns Universitet – en debatartikel om køn på universitetet. Artiklen introducerer de således:

Siden starten af halvfemserne har der været flere kvindelige end mandlige studerende på Københavns Universitet (KU). Tendensen er fortsat, og i 2007 var 63,5% af de optagede på KU kvinder. Det har fået flere til at påstå, at vi nu ikke bare har opnået ligestilling mellem kønnene, men at kvinderne og de feminine værdier har overtaget på universitetet. Har de det? Hvad er det for nogle forståelser af kønnet, der ligger bag kritikken af det feminiserede universitet? Og hvordan ser det ud med ligestillingen, når man vender blikket mod universitetets top?

Læs hele artiklen her og diskutér gerne emnet her på bloggen. Find ud af mere om Gefion på foreningens hjemmeside.