Martin Munk, professor ved Sociologi på Aalborg Universitet, anklager i et interview i Politiken (24. oktober)  kønsforskere og elitefeminister for at ignorere drengene og deres problemer i uddannelsessystemet.

Når Martin Munk(MM) siger, at kønsforskerne ikke taler om ’ de svage drenge’, så er det simpelthen ikke rigtigt. Vi anbefaler ham at starte hos den amerikanske kønsforsker Michael Kimmel. Han har i mange år beskæftiget sig lige præcis med denne gruppe. Så sent som i 2007 deltog han på den årlige danske konference om kønsforskning, hvor han netop talt om de uuddannede drenge. Men MM var helt tydeligt ikke med her.

Kimmels konklusion var – i modsætning til MM – at det ikke er feministerne og kønsforskerne som udgør problemet for drengene, men derimod den snævre manderolle som ikke tillader drengene ret meget spillerum til at udforske deres identitet. Problemet for drengene opstår, når omverdenen forventer at de skal opføre sig som neandertalere, som ikke kan tale i hele sætninger , mens drengene samtidig skal leve i  det moderne videnssamfund, hvor man klarer sig bedst med en uddannelse, og  hvor det hjælper at kunne forholde sig refleksivt til identitet, parforhold og børn.

MM er imod kvoter, når det drejer sig om at få kvinder ind i lederstillinger.  Men samtidig så skal  skolerne indrettes så de passer til MMs forestillinger om drenge  – det er muligvis ikke kvoter, men det er da i hvert fald at indrette systemet med fokus på en bestemt gruppe med et bestemt køn – nemlig hankøn. Som altid, fristes vi til at sige, for det skolesystem vi har i dag, er jo ikke, som MM siger, indrettet særligt på pigerne, derimod er det pigerne der har lært de tidligere maskuline dyder – at være akademiske og tænke abstrakt – og det har pigerne lært så grundigt, at de nu har overtaget systemet, men så laver hjælpsomme sjæle som MM da bare systemet om!

Desuden, hvor efterlader MMs fysisk udfordrende skole alle de drenge som ikke kan genkende sig selv i MMs abeunivers? Og hvis man forfalder til det adfærdsbiologiske standpunkt, at drenge ikke kan sidde stille, for de har jo så meget testosteron i kroppen, så vil vi bare lige på forhånd oplyse om, at det er en stor og problematisk løgn, at drenge skulle være så testosteron-prægede at de ikke kan sidde stille. Igen, bare spørg Michael Kimmel! At drenges hormoner er blevet forklaring på deres manglende uddannelsesniveau, svarer til tidligere tiders forklaring af kvinders manglende uddannelse med kvinders livmoder, som gjorde at de hverken kunne koncentrere sig længe nok til at lære noget eller tænke abstrakt – og som MM selv nævner – så burde begge påstande være modbevist i dag.

Det er altså helt andre steder end i fysikken vi skal have fat, hvis vi skal hjælpe drengene til et højere uddannelsesniveau – og det synes vi (kønsforskere og elitefeminister) faktisk, at vi skal. Men hvis vi ikke får nedbrudt automatforklaringerne eller kan tilbyde nogle mere differentierede rollemodeller for drengene, så hjælper det ikke! Tværtimod så taber vi endnu flere drenge i uddannelsessystemet, fordi de partout skal ud og klatre i træer inden de bliver tilbudt differentieret undervisning med både maskuline og feminine forbilleder.

Det er utrolig trist, at en professor på Sociologi på et dansk universitet kan være så ateoretisk og have så lidt indsigt i det emne han snakker om. Men måske vil han selv sige, at det er fordi han er en mand, og det  passer nu en gang bedre til piger/ kvinder at være akademiske og formulere sig abstrakt?

Læs interviewet med Martin Munk her.

Læs Anita Bay Bundegaards signatur her.

Sæt kryds i kalenderen 25. april 2009. Her holder Foreningen for Kønsforskning den traditionsrige årskonference. Denne gang i København. Kom og hør danske kønsforskere fortælle om deres seneste forskning og få en unik platform til at præsentere dine egne projekter.

Se Call for papers for yderligere informationer.

Foreningen for Kønsforskning, Center for Kønsforskning (KUA), Gefion – Feministisk Netværk & Folaget Samfundslitteratur inviterer til

MINI-SEMINAR & RECEPTION

15. maj 2008, kl. 15-17

i anledning af udgivelsen af bogen

KØNSFORSKNING
En guide til feministisk teori, metodologi og skrift
Af Nina Lykke

PROGRAM:
Velkomst ved Helle Poulsen, Foreningen for Kønsforskning
Hvad kan bogen KØNSFORSKNING bruges til?
Oplæg ved:
- Mia von Qualen, Gefion – Feministisk Netværk
- Lektor, PhD Dorthe Staunæs, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
- Lektor, Dr. Phil. Bente Rosenbeck, Københavns Universitet
Reception.

Sted: Københavns Universitet (CSS)
Øster Farimagsgade 5, Bygning 15, opgang C, lokale 15.3.01

BOGEN KAN KØBES MED 25% RABAT PÅ SEMINARET.

Om BOGEN:
KØNSFORSKNING giver en indføring i feministiske teorier om køn.
KØNSFORSKNING diskuterer, hvordan videnskabsteoretiske og metodologiske spørgsmål håndteres inden for forskellige grene af kønsforskningen.
KØNSFORSKNING ser også på, hvordan kønsforskere har arbejdet med at ændre akademiske genrer og skriftformer. 

Om FORFATTEREN:
Nina Lykke er professor i køn og kultur og leder af et PhD program i tværvidenskabelig kønsforskning ved Linköpings Universitet i Sverige. Hun står for en nordisk og en svensk-international forskerskole i tværvidenskabelig kønsforskning samt et Centre of Gender Excellence.
Hun har tidligere virket som kønsforsker i Danmark. 

I forbindelse med debat i folketinget 11. april om ligelønsloven har Mainstreamingsnetværket, som Foreningen er med i, udsendt denne pressemeddelelse om regeringens forpligtigelser i forhold til oprettelse af uafhængige institutioner på ligestillingsområdet: Pressemeddelelse: Ligelønslov.

Ligestillingsminiserens perspektiv- og handlingsplan blev diskuteret i Folketinget 2. april. I den forbindelse sendte bestyrelsen en henvendelse til ligestillingsordførerne med vores kommentarer til planen. I den forbindelse inviterer vi foreningens medlemmer til her på bloggen at komme med jeres kommentarer:

Karen Jespersens forord (s. 3) til Perspektiv- og Handlingsplanen er en meget elegant, men også meget indirekte fremlæggelse af den nuværende regerings grundlæggende syn på ligestilling: ligestillingsudfordringerne i de kommende år handler næsten udelukkende om at få de etnisk anderledes integreret i det ligestillede danske samfund. Det er tydeligt, at ‘gammeldags opfattelser’ og ‘gammeldags kønsrollemønstre’ ikke refererer til de moderne og progressive danskere, specielt når dette afsnit afsluttes med en sætning om integration; det handler næppe om integration af danskere med ‘gammeldags opfattelser af, hvad kvinder og mænd kan og bør’? Det er et stort problem, at regeringen således udelukkende ser ligestilling som et problem for ‘de andre’. Dette gør, at mange store ligestillingsudfordringer i forhold til f.eks. arbejdsmarked, prostitution, vold, ledelse (offentlig, privat, politisk), stereotype kønsroller og familieopfattelser bliver usynliggjort.

I forhold til Foreningen for Kønsforsknings interesse områder finder vi det bemærkelsesværdigt,

• at hverken Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet (i modsætning til en lang række andre ministerier) har konkrete planer om at mainstreame deres ressortområde generelt (Videnskabsministeriet vil dog mainstreame innovationspolitikken).
• at forskning i og vidensindsamling om ligestillingsproblemer ikke indgår i de to ministeriers planer.
• at undervisning i ligestilling ikke er planlagt styrket hverken i lærer- eller pædagoguddannelserne. Ligestillingsindsatsen i daginstitutionerne tænkes f.eks. primært baseret på en børnebog og en vejledning.
• at man ønsker flere kvinder i forskning, men ikke planlægger at styrke det vidensgrundlag som indsatsen skal baseres på.
• at selv om en lang række ministerier bidrager med forskningsmidler er det kun Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der opstiller det som et mål at fordeling af forskningsmidler skal være upåvirket af køn
• at overvejelser om ligeløn ikke indgår i målsætningen for hverken Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet
• at en bestræbelse på at inkludere flere kvinder i besluttende fora ikke indgår i målsætningen for de to ministerier (jvf f.eks. den aktuelle kønsskævhed i de bibliometriske grupper)

I nedenstående uddyber vi disse kommentarer.

Undervisning i køn og ligestilling
På s. 4 oplistes en række målsætninger for ligestillingsministerens arbejde. Der skal bl.a. gøres en indsats for at nuancere pigers og drenges opfattelser af, hvad de to køn kan, skal og bør. Børn skal lære om kønsroller og ligestilling. Denne målsætning uddybes på den følgende side. Der refereres bl.a. til den børnebog og inspirationsmateriale til pædagoger, som ministeren lancerede 7. marts, der på kort sigt ’skal styrke pædagogernes fokus omkring problemet’ og på lang sigt ‘få pædagoger til aktivt at indarbejde ligestilling som et pædagogisk værktøj’. Dette er jo umiddelbart sympatiske målsætninger, men midlet – en enkelt børnebog og en enkelt vejledning – synes noget uambitiøst. Hvor er indsatsen på lærer- og pædagoguddannelserne, således at de kommende lærere og pædagoger bliver bevidste om kønsspecifikke spørgsmål og bliver i stand til, fra et reflekteret udgangspunkt, at varetage undervisning og opdragelse af børn og unge i et køns- og ligestillingsperspektiv? Hvor er læseplanerne om køn, seksualitet og ligestilling i folkeskolen og undervisningsmaterialerne, der kan støtte en sådan undervisning? Undervisningsministeriets målsætninger, sådan som de er beskrevet i perspektiv- og handlingsplanen s. 9, har intet fokus på undervisning i køn og ligestilling. Her handler om at undgå frafald på uddannelserne, at få piger interesseret i naturfag og i at blive iværksættere og at modvirke kønsopdelte uddannelsesvalg. Det ser således ikke ud til, at Undervisningsministeriet er den store samarbejdspartner i arbejdet for at nuancere pigers og drenges opfattelser af køn og ligestilling, men at dette alene er en opgave, der skal løses af ligestillingsafdelingen via børnebogen, et foreslået ungepanel (s. 6, afsnit 2) og debatter om ligestilling og lige muligheder for folkeskolens ældste klasser (s. 20, fjerde punkt). Det ser dog ud til, at Integrationsministeriet kan være en samarbejdspartner på dette punkt. Deres målsætninger indeholder initiativer til at ‘oplyse og gå i dialog om ligestilling mellem kønnene i forhold til centrale temaer, bl.a. i forhold til valg af ægtefælle, arbejde i hjemmet, børneopdragelse, seksuel ligestilling mv.’ (s. 9, sidste punkt). Dette er efter vores mening en dialog hele Danmarks befolkning ville have gavn af at indgå i, da de nævnte punkter også er udfordringer for den ‘oprindelige’ danske befolkning.

Flere kvinder i forskning
Fra Foreningen for Kønsforsknings perspektiv er den mest interessante læsning Videnskabsministeriets målsætninger (s. 16). Ministeriets forsknings- og innovationsstyrelse har fået en grøn markering i den nylig overståede ligestillingsredegørelse (ministeriet som helhed opnåede kun gul). Den positive vurdering skyldes i al overvejende grad innovationsområdet, der kom med en rapport om mangfoldighed og innovation i 2007. Og det er da også innovationsområdet, der dominerer i målsætningerne. Det tredje punkt er dog af stor interesse for os: Der skal flere kvinder i forskningen og mere fokus på kvindelige forskertalenter. Dette er interessant, når man tager den nylige uddeling af eliteforskerpriser i betragtning, hvor der de sidste to år ikke har været kvinder blandt modtagerne. På et §20 spørgsmål fra Jonas Dahl (SF) om, hvorvidt dette rejser anledning til at kigge uddelingsreglerne efter, svarede Videnskabsministeren, at da der har været kvinder med i kandidatfeltet (under 15% i de to foregående år), kan man ikke “tale om, at reglerne tilgodeser et køn, når det er et helt åbent opslag og en ren fagkyndig vurdering, der afgør, hvem [der] skal uddele[s] priser til” (svar på spørgsmål § 709). I et lignende spørgsmål til Ligestillingsministeren (§ 896) henviser ministeren i sit svar til Videnskabsministeren med kommentaren: “Jeg finder ikke anledning til at foretage mig yderligere”. Så selvom man har en målsætning om, at der skal flere kvinder i forskning, finder hverken Videnskabsministeren eller Ligestillingsministeren anledning til at kigge nærmere på, hvad det er, der defineres som god eller elite-forskning. Det synes derfor nærliggende at udlede, at det er begge ministres holdning, at den forskning, der i øjeblikket udføres af kvinder, ikke er på højde med den, der udføres af (visse) mandlige forskere, og at strategien for at få flere kvinder i forskning derfor må være, at kvinderne skal blive lige så dygtige som mændene, som de i øjeblikket åbenbart endnu ikke er på højde med. Denne holdning til kvindelige forskere finder vi meget uheldig. Vi mener snarere, at et af problemerne er den måde, ‘rigtig’ videnskab og den ‘rigtige’ forsker defineres på, og som favoriserer mandlige forskere og fagområder med overvægt af mandlige forskere.

Viden som grundlag for ligestillingspolitikken
Et område, som er fuldstændig fraværende i perspektiv- og handlingsplanen, er behovet for viden for at kunne føre en kvalificeret ligestillingspolitik. Der er efter vores mening stort behov for viden om ligestilling, der er uafhængig af myndigheder og politisk/organisations interesse. Næsten al viden, der produceres på området, er direkte bestilt af regeringen d.v.s. det Ligestillingsafdelingen får produceret og det som produceres på opdrag af SFI. Og det præger i høj grad det, som kommer ud af det, samtidig med, at forskerne ikke er frie til at udtale sig om materialet. Så det vi har brug for, er en uafhængig vidensproduktion, som kan sige det herskende flertal imod og forsyne offentligheden med andre synsvinkler. Derudover har vi brug for en uafhængig debat om ligestilling og ressourcer til at iværksætte denne. Forandringerne i forholdet mellem kønnene er den største samfundsforandring i det 20. århundrede, men bliver ikke diskuteret som sådan. Vi mener derfor, der er brug for dels et videnscenter og dels en samlet satsning på kønsforskning. Et videnscenter skal være et vidensproducerende center med stor åbenhed i forhold til universiteternes vidensopbygning og overfor andre diskrimineringsområder og bidrage med viden hertil bl.a. menneskerettigheder, etnisk diskrimination, seksuelle minoriteter m.m. Europaparlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder kræver således også i artikel 8a, at medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Et samlet program for kønsforskning vil også kunne betyde et tiltrængt løft til kønsforskningen og sikre vidensproduktion og forskerrekruttering. En sådan samlet satsning vil kunne bidrage til at løfte og kvalificere den igangværende implementering af kønsmainstreaming i alle politikområder og offentlige initiativer. Øget viden på dette felt kan bidrage til at kvalificere den offentlige debat og til udformningen af robuste politiske strategier, samt til at fremme demokrati og legitimitet af kønsmæssige problemstillinger i Danmark.

Bestyrelsen indkalder til generalforsamling 2008. Generalforsamlingen finder sted fredag den 25. april kl. 17.00-18.30 på Institut for Samfund og Globalisering, Bygning 25.3, RUC, 4000 Roskilde lige efter festsymposium for Karen Sjørup.

Download indkaldelse her: Generalforsamling 2008

Festsymposium for lektor Karen Sjørup, RUC fredag den 25. april kl. 14-17 i anledning af hendes 60 års fødselsdag på Institut for Samfund og Globalisering i bygning 25, RUC.

Download program her: Festsymposium for Karen Sjørup

Er der ligestilling på arbejdsmarkedet?
Paneldebat om ligestillingsudfordringerne på dagens arbejdsmarked.

Hvordan ser det ud med ligestillingen på arbejdsmarkedet, hvor langt er vi nået, hvad mangler og hvor skal vi hen? Kom og diskuter med politikere, forskere og fagbevægelsen!

Panelet består af:

Lone Dybkjær, Radikale Venstre
Helle Sjelle, Det Konservative Folkeparti
Pernille Vigsø Bagge, Socialistisk Folkeparti
Nanna Højlund, FOA
Ruth Emerek, Aalborg Universitet

Dato: 7. april 2008
Tid: 17.30 – 19.30
Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52, København
Arrangør: Gefion – Feministisk Netværk (www.koensforskning.dk)

Download flyer her: Gefion arrangement 7. april

Den 18. danske årskonference for kønsforskning vil kaste et blik på majoriseringsbevægelser og i særdeleshed spørgsmålet om hvidhed. Konferencen vil byde på to keynote forelæsninger med professor David L. Eng, University of Pennsylvania, og Anne-Jorunn Berg, Høgskolen i Bodø, samt en bred vifte af workshops.

David L. Eng er professor ved Department of English, University of Pennsylvania (USA). Eng er en af de absolut førende forskere inden for queer teori, og hans arbejde har især kredset om intersektionen race, køn og seksualitet. Hovedværket er monografien Racial Castration: Managing Masculinity in Asian America (2001), hvor kulturel produktion af asiatisk maskulinitet læses sammen med formationer af hvidhed, migration, diaspora og multikulturalisme i nordamerikansk historie. Værket har været teoretisk nyskabende ikke mindst fordi Eng sammentænker psykoanalyse og race. Som keynote speaker er David L. Eng inviteret til at tale om hvidhed og racialisering af intimitet, hvilket tager afsæt i hans nyeste bog The Feeling of Kinship: Queer Liberalism and the Racialization of Intimacy, der udkommer i løbet af 2008 på Duke University Press.

Anne-Jorunn Berg er professor ved Avdeling for samfunnsfag, Høgskolen i Bodø (Norge). Berg er en af de mest meriterede kønsforskere i Norge, og hun har publiceret omfattende især på spørgsmålet om køn i forhold til arbejdsliv, hverdagsliv og teknologi. Dertil kommer en særlig ekspertise omkring videnskabsteoretiske og metodologiske spørgsmål i forhold til samfundsvidenskabelig kvalitativ forskning. Det er med udgangspunkt i sidstnævnte, at Berg er inviteret som keynote speaker, og på konferencen vil hun tale om hvidhed og metodologi under titlen “Hard categories and hard work. Racialisation and feminist memory-work.”

Konferencen finder sted 26. april 2008, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i København. Læs mere på konferencens hjemmeside.

Foreningen for Kønsforskning i Danmark indkalder indstillinger til KRAKA-prisen 2008. KRAKA-prisen er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient Else Høyrup til Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Den uddeles hvert år i forbindelse med foreningens årsmøde.

Prisens formål er at fremme dansk kønsforskning. Prisen tildeles et nyskabende og aktuelt værk, der bidrager til udvikling og/eller formidling af dansk kønsforskning. Det pågældende arbejde kan bestå i en artikel, et speciale, en bog mv.

Alle kan indstille kandidater til prisen (det er dog ikke muligt at indstille sig selv). Indstilling sker ved indsendelse af det påberåbte værk samt en kortfattet motivation for værkets prisværdighed. Prismodtageren udpeges af en uafhængig prisbestyrelse, nedsat af foreningen. Prisen overrækkes ved foreningens årskonference: “Hvidhed og andre majoriserende bevægelser ” lørdag den 26. april 2008 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Prismodtageren forventes at holde en tale ved overrækkelsen. Talen trykkes sammen med prisbestyrelsens motivering i tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning.

Fristen for indstillinger er den 1. marts 2008.

Indstillingerne samt et eksemplar af værket sendes til:
Ann-Dorte Christensen
FREIA-Center for Kønsforskning
Aalborg Universitet
Fibigerstræde 2
9220 Aalborg Ø

Læs mere om KRAKA-prisen og tidligere prismodtagere her.